glaslodret2

Lidt om et par begreber man kan finde i deklarationen

Taurin : er en aminosyre (protein), som katte ikke kan klare sig uden. I hundefoder er taurinindholdet ofte meget lavt. Mangel på taurin kan medføre øjenproblemer og blindhed, hjerteproblemer, neurologiske problemer og problemer med immunforsvaret og reproduktionen.

Magnesium : for meget kan være medvirkende til at katten får blæresten, en ganske alvorlig og smertefuld tilstand. Ting som rejer og tunfisk indeholder meget magnesium og skal bl.a. derfor kun bruges som godbidder.

Kalcium : skal holde de anbefalede værdier ret præcist i kattens kost. Kalciumoverskud kan give kroniske led- og knogleskader. Kalcium-mangel hænger ofte sammen med fosfor- overskud og ses hos dyr der fodres med store mængder kød og indmad.

Fosfor : overskud kan føre til nyreskader og afkalkning af knoglerne.

Natrium : er også kendt som salt. For meget kan føre til væskeophobninger, forhøjet blodtryk, hjerte/kar problemer og nyresygdomme.

Fodertyper

Kattemad fås i mange kvaliteter og i mange varianter, der tager højde for kattes forskellige behov. Gode fabrikater har som regel ud over foder til voksne, killinger, seniorer og overvægtige også specialfoder til katte med særlige behov pga helbredsproblemer, pelsproblemer, fordøjelsesproblemer eller dårlige tænder. Ved deciderede sygdomme er det en god idé at tage dyrlægen med på råd og evt. købe sit foder her.

Væske

Katte har naturligvis også brug for væske, men da katte faktisk oprindelig er ørkendyr, vil de i naturen stort set få deres væske fra de byttedyr de spiser. Derfor kan det være svært at få tilstrækkelig væde i en kat, der lever af tørkost. En småtdrikkende kat kan det være nødvendigt at give dåsemad eller lignende som tilskud, da dette stadig har sit oprindelige væskeindhold, i modsætning til tørkosten. Evt kan man selv hælde lidt ekstra vand i dåsemaden. Endelig ved man at katte der spiser ofte også drikker mere, så jo flere gange katten spiser på en dag, jo mere vil den som regel også drikke. Mange har gode erfaringer med at placere vandskåle rundt omkring i hjemmet, så katten ofte støder på et “vandhul”.

Kattens væskebehov er varierende efter dens føde, dens aktivitet og dens størrelse, men som hovedregel kan man sige at en kat skal bruge 55-70 ml pr. kg kropsvægt pr døgn. En kat på 4 kg skal altså bruge ca. 250 ml i døgnet.

Tørstofanalyse

Hvis man vil sammenligne forskellige fodertypers næringsindhold, skal man sammenligne indholdet i tørstof. Selv tørkost har nemlig varierende vandindhold, og det betyder at man ikke kan sammenligne tallene på varedeklarationen direkte.

 En tørstof beregning udføres sådan: Find det indholdsstof du vil beregne. Det kunne være f.eks. proteinindhold. Find herefter indholdsprocenten for væskeindhold. Lad os sige at det er foder i naturform (dåsefoder) der skal undersøges, så kunne de to tal være henholdsvis 12% protein og 71% vand.

 Regnestykket hedder så 12 divideret med (100 minus 71) = 12 divideret med 29 = 0,41. Dette ganges med 100, altså 0,41x100 = 41%

Foderet indeholder altså 41% protein tørstof.

Altså: (% næringsindhold / (100 - % vandindhold)) x 100 = % tørstof

Råt kød

Mange katte kan godt lide råt kød, som de jo oprindelig er beregnet til at spise. Hvis man skulle tænke på salmonella og lignende, er svaret at ja, katte kan få en salmonella-infektion, og kan blive endda meget syge. Men det lader til at de har større modstandskraft end vi mennesker mod bakterien, så det er relativt sjældent det sker. Om man vil prøve med råt kød, må derfor være op til den enkelte. Mange er glade for at fodre katte med rå daggamle kyllinger, der alligevel er kasseret fra rugerierne, også fordi kattene så får brugt deres tænder godt og grundigt. Man skal dog holde sig fra at give katte rå fisk, fordi råt fiskekød ofte indeholder snyltere, der kan leve videre i katten.

Under alle omstændigheder skal det kun være tilskud til den normale kost, for ikke at fejlernære katten.

©Ann Rudbeck

Katte tilhører den type rovdyr man kalder ægte kødædere. Det vil sige at de er dybt afhængige af animalsk føde og stort set ikke kan hente næring ud af planter, i modsætning til f.eks. hunde og mennesker.

Her er også en af grundene til, at hvis man har begge slags dyr, kan man ikke fodre katten med hundemad, eller omvendt. Katten vil ikke få proteiner nok på den måde - og hunden vil få for mange. At katte derfor heller ikke kan leve godt af menneskemad, giver sig selv. Dels er der for mange ting i, der kommer fra planteriget, og dels indeholder menneskeføde ofte ting, som f.eks. løg, der er direkte skadelige for en kat.

 

Næringsbehov

Kattens næringsbehov er ganske kompliceret at rode med; man kommer nærmest det rigtige, hvis man tænker på kattens naturlige føde - mus. Kattemad skal indeholde noget muskelkød, lidt indmad, noget kalk fra knoglerne, en lille smule nedbrudt grønt (fra musens mavesæk) - og hvad en mus nu ellers består af. Og det er ikke særlig nemt at efterligne, hvis man prøver at lave mad til sin kat selv.

Katte skal altså have mad beregnet til katte. Men også det er en jungle, for ikke alle fabrikater er lige gode. Visse, især billige fodertyper indeholder for meget af visse ting og for lidt af andet, og kan i det lange løb være med til at ødelægge kattens helbred.Generelt kan man sige at pris og kvalitet ofte følges ad, men vil man gå mere grundigt til værks, er der selvfølgelig visse indholdsstoffer, der skal være i kattemad - hverken for meget eller for lidt.

Her er en oversigt over, hvad en rask kat bør have i sit foder, beregnet som % tørstof:

regnet i % tørstof

Protein

Fedt

Fiber

Kalcium

Fosfor

Natrium

Kalium

Magnesium

Taurin

Energi

kcal ME/g

Voksen

30-40

10-30

5 max.

0,5-1,0

0,3-0,8

0,2-0,6

0,5

0,04-0,1

0,1-0,2

4,0-5,0

Killing

35-50

18-35

5 max.

1,0-1,6

0,8-1,4

0,3-0,6

0,6

0,08-0,15

0,1-0,2

4,0-5,0

Over

vægtig

35-45

8-12

5 min.

0,5-1,0

0,3-0,8

0,2-0,6

0,5

0,04-0,1

0,1-0,2

3,3-3,8

Katte og ernæring
item1a1a1a1a1a1a1a
Til toppen af
blomsttopsiamis
Til toppen af