glaslodret2

Da man begyndte at bruge Feliway for at forhindre markering, opdagede man en anden virkning ved duften. Den virkede beroligende på kattene. Så efterhånden blev brugen udvidet til at dyrlægerne sprayede arme med det  hvis den nye patient var vred eller skræmt - og man begyndte at benytte det når man skulle sammenføre nye katte eller katten skulle f.eks. i transportkassen.

Det gav stødet til at man begyndte at “rendyrke” denne egenskab - og så kom produktet FeliFriend.

Felifriend er specielt til at smøre på katte, hænder osv., altså levende væsener, der skal i nærkontakt med hinanden, hvor Feliway bruges til omgivelser.

Man sprayer f.eks. sine hænder, venter et par minutter og kan så lade kattene lugte til midlet. Det bevirker at man lettere kan undersøge eller håndtere en ængstelig kat. Og hvis man gnider midlet på to katte, der skal møde hinanden for første gang går mødet måske mere smertefrit, fordi de begge lugter ens - og meget beroligende...

Feliway og Felifriend forhandles af firmaet Kruuse og fås hos dyrlægen. Prisen er forholdsvis høj, men en lille flaske rækker også meget langt.

Senest er der dukkert et alternativ til Feliway-spray op, nemlig en Feliway-duftfordeler beregnet til at sætte i en stikkontakt. Herfra fordeler duften sig i rummene - en duftspreder dækker ca. 50 m2 og holder ca. en måned. Mange har haft glæde af denne version, især hvis formålet er beroligelse og ikke at katten markerer i hjemmet.

©Ann Rudbeck

Det er her midlet Feliway kommer ind i billedet. Katte er sådan indrettet, at de kun afmærker det samme sted på én måde. Så hvis de har gnedet ansigt mod noget, vil de ikke have behov for at strinte eller kradse på dette sted. Vi vil altså gerne have dem til at bruge ansigtsduften, for den generer os ikke og ødelægger ikke noget. Feliway er netop denne ansigtsduft (ferromon), fremstillet syntetisk, så det tilsyneladende er muligt for alle katte at identificere sig med duften.

Fremgangsmåden er så at man giver alle de “fremtrædende” steder i lejligheden en pust  i kattens næsehøjde. Med fremtrædende menes fremspring, kanter, dørkarme, bordben osv. Og selvfølgelig især de steder hvor katten selv havde for vane at strinte / kradse. Husk at katten ikke selv skal være for tæt på, når du sprøjter, for sådan en “overdosis” duft kan gøre den nærmest skræmt.

Når mis så senere kommer til de steder, den plejer at markere på, vil den opdage at den tilsyneladende allerede har afmærket stedet - og som regel tilfreds og beroliget gå videre...

I starten skal man huske at spraye ret ofte, men senere kan man ofte lade hyppigheden dale. Og hvis man er rigtig heldig går katten selv over til at bruge ansigtet til at markere med, og så er problemet løst.

Det er naturligt for en kat at mærke sit hjem - sit territorium - af. Det gør katten primært med duft, og det hjælper den til at føle sig tryg, samtidig med at det fortæller andre katte, at stedet er optaget.

Og selv om den bor i en lejlighed har den stadig de samme instinkter, som da den færdedes på stepperne. Så mis vil afmærke de - set med katteøjne - centrale steder i din lejlighed for at den kan føle sig hjemme. Desværre er de måder katte bruger til at duftmarkere ikke altid nogle, vi er så særlig begejstrede for.

Der findes groft sagt tre måder for mis at duftmarkere.

Den første - og nok mindst velsete - er strinten, hvor katten sender sin urin bagud som en spray. Dette kan vi som oftest komme til livs ved at lade katten kastrere, men det sker desværre i sjældne tilfælde at katte bliver ved også efter indgrebet.

Den anden hører sammen med at hvæsse kløer. Katten har brug for at kradse i noget for at holde kløerne i orden. Men også for at sætte duftspor med nogle kirtler, den har i poterne. Som regel kan man lære katten at bruge sit kradsetræ, men også her kan der være katte, der har behov for at afmærke territorium andre steder på denne måde.

Tredje måde er den vi mennesker bedst kan lide. Katten gnider sine kinder og tindinger op ad de ting den vil mærke og efterlader en for os umærkelig duft.

oiriromerskvilla
spottedoriirom2
Aromaterapi for katte
item1a1a1a1a1a1a1a
Til toppen af
blomsttopsiamis
Til toppen af