glaslodret2

Astrakhan's Fair Donna blev født d. 1 september 1996 i Hellebæk.

Hun flyttede hjem til os da hun var 12 uger og et par dage - hendes søster Ditte kom først til ca. 14 dage senere, fordi hun var tilmeldt en udstilling, der først skulle overstås. I løbet af de 14 dage var Donna og jeg - hendes nye "mor" - alene meget af tiden, fordi jeg var hjemme med en dårlig hånd. De to uger betød at Donna knyttede sig meget stærkt til mig, så hun er "mors kat".

Donna er en lidt kompliceret personlighed. Det er hende der modigt ser efter om lydene fra trappen er farlige og selv om Ditte - det lille brushoved - er den der starter de små slåskampe, de jo også har, så er det Donna der ender med at sætte søster på plads. Venligt men bestemt...

På den anden side hader hun forandringer, er utryg overfor fremmede - og så er hun så frygtelig afhængig af sine mennesker og især af mig. Ingen kan græde som Donna, hvis man lukker en dør for at få lidt ro til at sove - og hun synes man har sovet længe nok. Desværre kunne det være nødvendigt at lukke da hun var yngre, for Donna elskede at ligge under dynen - i ca. 1/2 time. Så måtte hun op og holde øje med verden og køle lidt af ovenpå dynen. Efter endnu en halv time var det nu alligevel tillokkende at putte under dynen lidt. Det prøvede hun at gøre opmærksom på ved at kratte på kanten af dynen og sætte sin lille våde næse mod éns ansigt. Og hun helmede ikke, før hun kom under dynen - i 1/2 time....

De senere år har vi fundet en balance, så jeg ikke behøver at lukke hende ude - til vores begges fulde tilfredshed, tror jeg. Donna putter stadig under dynen i 1/2 time. Hun holder om mig med forbenene og lægger hovedet på min mave eller bryst og SPINDER.. Så kravler hun ud og lægger sig til rette i fodenden og så sover vi :-)

Donna viste tidligt at hun ikke var tabt bag en vogn. Vi vedtog i vores naivitet at her i huset må man ikke gå på spisebordet. Donna viste sig hurtigt at være både jaloux og besiddende på sin egen blide måde, og det huede hende ikke når hendes søster Ditte var den, der havde pladsen på skødet. Så - Donna hoppede op på bordet og vendte det døve øre til alle mundtlige formaninger. Så kunne man som katte-ejer gøre to ting. Man kunne lade katten være på bordet - eller man kunne sætte Ditte ned for at pille katten ned af bordet. Uanset hvad - Donna vinder! Samme teknik blev brugt under telefonsamtaler.......

I øvrigt svarer hun igen, når hun får besked på, at der er noget hun ikke må - og hun får oftest det sidste ord.

Donna er lige så blid som hun er modig. Hun har aldrig bidt eller revet nogen i sit liv. Hun kan kæmpe for at slippe fri - men hun gør aldrig skade på én.

Donna har en særlig hilsen til mig, der bruges ved særlige lejligheder. Hun anbringer sig i min hovedhøjde - og så får jeg et kattekys - hun sætter snudespidsen mod min næse eller mine læber. Hun gør det aldrig med andre, så jeg føler mig udvalgt....

Hvis hun er rigtig glad og kælen slår hun kolbøtter - hovedet ned mellem forbenene og så den fineste kolbøtte.

Når Donna gerne vil lege - eller regner med at hendes søster gerne vil - kommer hun med at stykke legetøj og lægger for - og på - fødderne af én. Og så sætter hun sig og kigger opfordrende. Virker det ikke, mjaver hun bedende. Næste trin er at stille sig op med forpoterne på éns knæ. Er man stadig tungnem henter hun et stykke legetøj til. Og til sidst, hvis man ikke føjer hende - skrider hun mens hun skælder én huden fuld - der er slet ingen tvivl!

Hvis jeg har et glas vand stående slår det aldrig fejl, at Donna skal op og drikke det - også vand der har stået længe, bare det er mit. Donna elsker ellers frisk koldt vand - man skal bare fylde hendes skål op med frisk vand, hvis man synes hun har drukket for lidt - så er hun der..

Hun kan heller ikke hoppe op på skødet af én på normal vis. Først kommer damen forbi adskillige gange - man er jo lidt kostbar. Det virker komisk fordi vi jo ved hvor afhængig hun er. Og hvor "lang i ansigtet" hun bliver hvis Ditte midt i hendes ceremoni beslutter at nu vil hun have pladsen - og går op og lægger sig til rette uden de store falbelader. Så sidder Donna og kigger med et udtryk af "Øv, og nu var jeg ellers lige straks parat. Det var tarveligt!" Når Donna endelig er parat til at ligge på skødet - hvis pladsen stadig er ledig - går hun op på sofa- eller stoleryggen, prikker én på skulderen med den ene forpote for at få én til at læne sig tilbage - og går via éns skulder ned på skødet. Kompliceret personlighed...

Donna har altid haft en sart mave og i oktober 2000 reddede begge katte sig en meget voldsom maveinfektion. Ditte kom sig uden mén selv om hun var meget syg. Men Donna reddede sig en kronisk dårlig tyktarm. Heldigvis kom hun under kyndig dyrlægebehandling med Aloe Vera juice, der er harmløst men åbenbart meget effektivt - for det helbreder Donna'en. Jeg skal bare ikke bryde mig om at holde op igen, heller ikke selv om hun har haft det godt længe. Maven bliver dårlig igen i løbet af ganske kort tid. Donna er heldigvis en rimelig tålmodig patient, der næsten uden at mukke finder sig i at få hældt stadset indenbords 2 gange om dagen. Nu hjælper det også, at hun nok egentlig ikke synes det smager så slemt endda. Hun ville bare gerne selv bestemme hvornår hun skal drikke det.

Det passer sig jo også bedst når man er husets dronning og Donna.

En lille slutbemærkning.

Næsten på årsdagen for kurens start nægtede Donna at indtage mere Aloe Vera. Hun havde da haft det godt i 3 måneder, men jeg havde ikke turdet stoppe p.g.a. mine tidligere erfaringer.

Men da jeg ikke kunne få det i hende - hun nægtede simpelthen at synke og producerede så meget mundvand, at det bare blev skyllet ud igen - måtte jeg jo krydse fingre for, at hendes egen fornemmelse for hvornår det var nok holdt stik.

Og ja - det holder... Måske en lille kat ved mere end vi aner...

Læs mere om Donnas kur her

Donnas helbred skrantede desværre i de sidste år. Da hun var 7 år blev hendes astma behandlingskrævende. Det gik nu helt fint. Men i starten af 2007 opdagede vi at hun havde fået brystkræft, trods et helt liv som kastrat. Donna blev opereret i slutningen af februar 2007 og kom sig fint, kræften var tilsyneladende væk. Men i sensommeren blev hun pludselig syg med spisevægring og vi konstaterede at hendes nyretal var fuldstændig skæve. Der troede vi at det var slut. Men.. Jeg fik rettet hende op, fik hende på en nyrediæt, som også hendes allergiske søster kunne tåle og begyndte at se lidt lysere på det hele.

Og så ville skæbnen at hendes kræft kom igen. I løbet af få uger mistede hun appetitten, tabte 700 g (meget for en lille kat) og , skønt hun tappert prøvede at gøre de ting hun plejede, også kræfterne. Da jeg så fandt masser af knuder i hendes armhule og på hendes hals, vidste jeg at det var slut.

Donna døde i min seng, hvor hun helst lå, fredag d. 26 oktober 2007. Og hun er savnet hver eneste dag...

In Memoriam

donnawater2
Donnas historie
item1a1a1a1a1a1a1a
Til toppen af
blomsttopsiamis
Donna's billedgalleri
Til toppen af