glaslodret2
siambad6

Om siameseren

Om farverne:

Det fortælles, at i en fjern fortid var alle siamesiske katte helt hvide (som de stadig fødes idag).

Så en dag udbrød der brand i det store tempel i Bangkok. Alle munkene stak af i stedet for at prøve at slukke branden. Men en lille siamesisk kat løb ind i og gennem flammerne, helt ind i det allerhelligste af templet, hvor den bad til Buddah om hjælp til at standse ilden. Og miraklet skete. Ilden blev slukket. Den lille kat var blevet forbrændt og tilsodet på sin hvide pels, det var gået ud over dens ansigt, ben og hale, der var blevet helt mørkebrune. Men fordi den havde set Buddah ind i ansigtet var dens øjne blevet lysende blå. Og sådan har siameseren set ud siden (sådan da...).

Andre legender:

Før i tiden var vist det mere reglen end undtagelsen at siamesere var behæftet med et par "skønhedsfejl". De skelede ofte en smule - og der var tit et tydeligt knæk på halen. Disse ting ser man ikke så tit mere - omend det stadig forekommer - for man har gjort sit bedste for at avle det væk. Men fordi det var så almindeligt engang findes der såmænd også legender der forklarer disse særpræg.

En af historierne går ud på, at i gammel tid vogtede de siamesiske katte templerne i Thailand. En dag forsvandt et uvurderligt drikkekar fra et af templerne, og to af siameserkattene blev sendt ud for at opspore den tabte skat. Efter en lang rejse lykkedes det endelig, og hunkatten blev tilbage for at passe på bægeret, mens hendes mage begav sig den lange vej tilbage for at fortælle de gode nyheder. I den lange tid hun sad og passede på, turde hun ikke tage øjnene fra skatten af skræk for at den skulle forsvinde igen - og hun udviklede en permanent skelen. Hun viklede sin lange hale tæt omkring glassets fod og den blev skadet og knækket for altid. Senere fik samme hunkat et kuld killinger, der alle skelede og havde knæk på halen.

Haleknækket har endnu en historie, der handler om en siameserkat, der var i tjeneste hos en thailandsk prinsesse. Om natten satte prinsessen sine fingerringe på kattens hale og pålagde den at passe på dem. Desværre faldt katten en nat i søvn, og da den slappede af, faldt ringene af halen og gik tabt. For at forhindre at det skulle ske igen, bandt prinsessen knude på halen næste nat, så halen blev knækket for altid.

En lidt blidere version af denne historie siger at katten passede på prinsessernes ringe mens de badede - den havde stadig ringene på halen - og for ikke at tabe dem bukkede den halen sammen, så den med tiden fik sit knæk

 

Om tabbykatten

Det siges, at vi her skal tilbage til den første julenat. Maria sad i stalden med Jesusbarnet, og den lille ville bare slet ikke falde til ro. Han græd og græd og både mor og barn var helt udmattede.

Fra et hjørne bagerst i stalden havde en lille stribet tabbykat betragtet dem i nogen tid. Nu listede den stille op i krybben til det grædende barn, lagde sig bag barnets hovede og begyndte af spinde. Efterhånden fik den beroligende lyd barnet til at falde i søvn og Maria kunne nu også hvile. Katten blev ved med at spinde hele natten igennem, og da Maria vågnede næste morgen sagde hun tak til katten. Hun velsignede den ved at tegne et M i panden af den, som den og dens efterkommere skulle bære som minde til evig tid. Og derfor har alle tabbykatte et M i panden den dag i dag.

©Ann Rudbeck

Legender
item1a1a1a1a1a1a1a
Til toppen af
blomsttopsiamis
Til toppen af